Udfordringer i implementering af onlineundervisning

På dette semester er jeg med til at starte en ny online version af adgangskursus op i Herning. I den forbindelse er jeg stødt på en del udfordringer, som jeg gerne vil dele med jer derude.

Projektet bunder i et faldende ansøgertal på adgangskurset i Herning, og derfor er online idéen et forsøg på at tiltrække flere studerende. Da det jo helst ikke skal koste mere fra et ledelsesmæssigt synspunkt, er det udtænkt på den måde, at det eksisterende adgangskursus med face-to-face undervisning kører videre blot med en tilføjelse af en online dimension, så folk kan følge med hjemmefra.

Klasselokalet er derfor blevet indrettet med udstyr til livestreaming af undervisningen. Der er kamera og lyd på mig og klassen og en 83 tommer touchskærm, der bliver delt via Adobe Connect (videokonference-software) Jeg er altså til stede i lokalet med 10 on-campus-studerende, hvor onlinestuderende så kan logge på og følge undervisningen, og også kommunikere med os i rummet. Hvis onlinestuderende ikke har mulighed for at følge undervisningen synkront, bliver hver undervisningsgang optaget og gjort tilgængelig på vore LMS, Blackboard, så de har mulighed for at følge med asynkront.

Den første udfordring i dette setup er teknologien. Vi har nu kørt med projektet i nogle måneder og er efterhånden ved at have styr på de forskellige rutiner der er forbundet med opstart af udstyr og optagelse af undervisning. Men undervejs er det blevet til flere kiksere, hvor man ikke har fået tændt for mikrofonen, har glemt at sætte optagelsen i gang, har oplevet feedback eller det hele er crashed midt i undervisningen.

Disse ting er med til at flytte fokus fra det, man egentlig er der for, nemlig at undervise. Jeg har derfor til tider en oplevelse af, at teknologien står i vejen, og i forhold til de studerende, der sidder i klassen, er det med til at forringe deres udbytte, når jeg pludselig skal bruge alt for meget energi på at få teknologien til at køre.

En vigtig lektion, som vi på min arbejdsplads skal tage med os fra disse oplevelser er, at det ikke må undervurderes, hvor vigtig god forberedelse er. Vores klasselokale stod først klar i sin nuværende form ugen før semesterstart. Det betød, at jeg ikke havde mulighed for at afprøve udstyret mere end en gang, inden det gik løs for alvor. Det betaler vi på mange måder prisen for nu, da de forskellige ting, der burde være justeret og tilpasset inden, først bliver udbedret undervejs.

Men på den anden side adskiller det måske ikke sig så meget fra den traditionelle undervisning, hvor man jo også retter til undervejs og nogle gange laver fejl og forløb der ikke fungerer efter hensigten.

Mens teknologien bestemt er en udfordring, er den måske største udfordring, at jeg har tre målgrupper, som alle skal rammes med den samme undervisning og forberedelse: Tilstedeværende, synkrone online og asynkrone online. Dette problem har også været oppe at vende i vores onlinediskussioner på MIL, ligesom Elsebeth kommer ind på det i sin artikel “Interaktion og læring i det virtuelle rum”. Her skriver hun, at online-kommunikation er underlagt andre principper end face to face, og hvis vi ikke gør os dette klart, går det ud over kvaliteten af de læreprocesser, vi prøver at bringe i spil.

I forbindelse med denne diskrepans i grundvilkårene for henholdsvis online- og face to face undervisning har jeg erfaret, at nogle områder af fremmedsprogsindlæring er nemmere at overføre mellem de to, end andre.

Når man underviser i fremmedsprog, er der fire discipliner: læse, skrive, lytte og tale. De første tre egner sig udmærket til en online kontekst. Det er nemt at gøre tekster tilgængeligt digitalt, studerende kan aflevere og få feedback på skriftlige opgaver online og undervisningen bliver optaget, så de får mulighed for at lytte.

Mundtlighed, derimod, kæmper jeg stadig med at få over i en online kontekst. Jeg har prøvet med præsentationer og podcasts, som de onlinestuderende skulle indspille og uploade, men et af de problemer jeg oplever med dette er, at man ikke træner den autentiske dialog, som de bliver testet i til eksamen. Det vil sige, det bliver envejskommunikation uden det flow, der er til stede i ”normal” tale.

En af de måder, jeg har prøvet at løse dette problem, er ved at afholde 3 fremmødedage, hvor de studerende får mulighed for at få trænet deres mundtlighed.

Hvad med jer derude? Har I nogen gode idéer til, hvordan man kan få den mundtlige dimension med i et asynkront onlinemiljø?

Dette var nogle af mine tanker omkring udfordringer ved implementeringen af onlineundervisning. Jeg kunne have fortsat meget længere, men jeg kan se, at det allerede er blevet et langt indlæg, så jeg må hellere stoppe her.